Hjemmesejr i sidste test! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
20. august 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

REHH-drengene spillede torsdag testkamp, inden det for alvor går løs i Santander Cup næste lørdag. Det var et hjemmehold i kontrol hele vejen og der blev momentvist vist spil på højt niveau. Sejren blev på 34-27 (16-11).

Som cifrene antyder var defensiven, foran en Søren Rasmussen i hopla, en markant facet i første halvleg. I anden halvleg blev det billede vendt rundt - heldigvis med et stærkt angreb fra hjemmeholdet. Dermed fik REHH-mandskabet givet en pejling på, hvor de står inden det går løs næste lørdag. Her venter de forsvarende pokalmestre fra Mors-Thy.

"Vi leverede en solid præstation i kampen og står nu med en god indgang til kampen d. 28 august. De basale elementer i forsvarsrelationerne så bedre ud og vi fik lov at øve os på angrebsspil mod et hold, der veksler højden i forsvaret. Den del var godkendt, hvilket 34 scoringer verificerer", udtaler Kristian Kristensen


Målscorer:
William Aar, 10
Jonatan Mollerup, 5
Jonas Larholm, 5
Miha Zvizej, 4
Torben Petersen, 3
Mathias Jørgensen, 2
Tobias Olsen, 2
Jonas Hald, 1
Sune Iversen, 1
Jesper Lindgren, 1



Vi møder Mors-Thy i 1/8-finalen i Santander Cup - kampen løber af stablen på hjemmebane i Blue Water Dokken d. 28/8 kl. 15:00.

I kan købe billet til kampen via linket her: https://shop.rehh.dk