Julefrokost for de frivillige efter sejr over Aalborg Håndbold! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
23. november 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

30 af Ribe Esbjerg HH's frivillige var efter den fantastiske kamp mod Aalborg samlet i IPA huset til julefrokost.

Det har de i den grad fortjent efter et hektisk efterår - og med hele fire hjemmekampe i december måned, hvor der igen skal knokles for at skabe den mest optimale ramme for spillere og tilskuere. 

Det blev til nogle hyggelige timer med god, traditionel julemad og efterfølgende en musikquiz, hvor vi var igennem en række af de hits som vi dansede til i vores ungdom. Det er jo ingen hemmelighed, at der i gruppen er mange pænt højt op i alderen, så genkendelsens glæde var stor. Vinderne blev blandt andet belønnet med to målmandstrøjer, der var doneret af Lars Lundgaard.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


I morgen, onsdag, drager vi på fælles tur til herrernes kamp mod Skjern, i håb om en ny god oplevelse, inden vi begynder at gøre klar til opgøret mod Skive den 4. december.

Tak for jeres store indsats!


/Orla Dahl