Ligaen venter nu U18 | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
1. december 2015
Vores unge U18-spillere kan nu se julen roligt i møde, når det drejer sig om, i hvilken række, de skal spille efter årsskiftet.

Selv om der mangler endnu en kamp, er U18 sikret en plads i ligaen som vinder af deres pulje i 1. division.

Førstepladsen blev sikret tirsdag aften mod Ikast, der blev slået med 26-20.

I torsdags spillede holdet mod Kolding, og det blev til et nederlag med otte mål. Vores spillere stod fysisk ikke distancen, og holdet formåede ikke ved hjælp af blandt andet frikast at få Koldings spilrytme slået i stykker.

Med til billedet hører dog også, at vores U18 manglede tre stamspillere.

Ikast og Skanderborg mødtes fredag, og hvis de to hold spillede uafgjort, havde vores U18 et forspring på 11 mål, som skulle sættes over styr i tirsdagens kamp, hvis ikke holdet skulle vinde puljen. Det skete som nævnt ikke.

UH Esbjerg vandt opgøret mod Ikast på en stabil indsats i forsvaret og Rasmus, der tog godt fra i målet.

I angrebet spillede holdet klogt og kørte en forholdsvis komfortabel sejr i hus.

På grund af sygdom havde holdet U16-spilleren Kasper Lydiksen med, og han gjorde det rigtigt godt på fløjen, hvor han supplerede Jonathan. Kasper scorede et mål, kæmpede flot og ofrede sig.

U18 slutter med efter denne sejr med minimum 15 point og er sikker nummer et. Det betyder ligaen efter ferien.

Sidste kamp i denne turnering spilles tirsdag mod Skanderborg i Skanderborg.