LP skal spilles før ferien | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
24. marts 2016
Efter den flotte sejr i Skanderborg, der sikrer vores eksistens i Boxer Herreligaen også næste sæson, er der endnu en kamp, ligaholdet skal have overstået inden en velfortjent ferie.
Det er en landspokalkamp mod IK Skovbakken, der skal spilles inden den 12. maj.
Cheftræner Claus Uhrenholt fortæller, at der endnu ikke er sat dato på for kampens afvikling.
- Kampen skal spilles hurtigst muligt, og så skal drengene have en velfortjent ferie, lyder det fra cheftræneren.
IK Skovbakken spiller i 1. division, hvor holdet p.t. er nummer ti.