Morten er snart klar og Søren var gæst | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
23. januar 2016
Morten Nyberg (billedet) var en af de, der så lørdagens træningskamp mod svenske Landskrona fra lægterne.
Årsagen var, at Morten Nyberg for ikke så længe siden er blevet opereret for en sportsbrok.
Operationen forløb fint, og alt går efter planen, fortæller Morten Nyberg. Han forventes at være klar til kampen mod Nordsjælland efter landsholdspausen.
En anden kendt gæst på lægterne denne lørdag var målmand Søren Haagen, der som bekendt stammer fra Tjæreborg.
Det er jo en kendt sag, at vi mister begge vores nuværende målmænd, når denne sæson er overstået.
Flere blandt publikum hviskede da også om, hvorvidt Haagen er på vej til Ribe-Esbjerg HH.
Men det afviser han selv på det bestemteste.
- Jeg skal hjem og have flæskesteg i aften, og så skal jeg bare se noget håndbold nu, lød det med et grin fra Søren Haagen, da jeg afbrød ham i en samtale med Sune Agerschou. De to har mange fælles oplevelser fra deres helt unge dage, da de ofte mødte hinanden på håndboldbanen.
Foto: elkjaerfoto.dk