Morten Nyberg – Frederiksberg-drengen vender hjem | Nyheder | REHH

Cecilie Winther
29. Juni 2018
Photo-Andersen.dk

Sidst men ikke mindst, tager vi afsked med Morten Nyberg.
Nyberg kom til Ribe-Esbjerg HH i sæson 14/15 og har været meget vigtig for holdet, både på og ikke mindst udenfor banen. Selvom han har spillet det meste af sin håndboldkarriere i Jylland, er man ikke i tvivl om, at han er en rigtig Frederiksberg-"dreng". Han er en der altid har noget på hjertet og er en der siger sin mening, så man ved hvor man har ham henne. Han har derfor heller aldrig været bange for at komme med sin mening og viden til håndbolden når der har været brug for den. Morten er en spiller der har sans for det taktiske spil på banen og han har et godt overblik over spillet og har leveret hundredvis af assists for os, så det er noget af en assists-konge TMS Ringsted får tilført i truppen til den kommende sæson. Dermed kommer Frederiksberg-drengen hjem, så han kan fortsætte håndboldkarrieren fra sin hjemlige base på Frederiksberg.

Vi ønsker Morten alt held og lykke frem over og siger på gensyn til vi mødes på banen igen!