Nu skal de tætte kampe vindes! - REHH tager imod SønderjyskE i Blue Water Dokken fredag den 15. oktober kl. 18.30 | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
13. oktober 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

SønderjyskE er to forskellige hold med og uden det franske stortalent Noah Gaudin i spillehumør. Jan Pytlicks mandskab har vundet over tophold med Gaudin som imponerende ener - og tabt til bundhold.

Så enkelt er det dog ikke. SønderjyskE har et bredt og stærkt hold, der fortjent var i slutspillet i sidste sæson. De ligger før kampen i Dokken 2 point foran REHH.

Det kunne have set anderledes ud, hvis REHH havde scoret på afslutningen 8 sekunder før tid i tirsdagens kamp i Ringsted. Det blev stolpe ud og en omdiskuteret Ringsted scoring i sidste sekund. Så i stedet for en 1 måls sejr blev det til et 1 måls nederlag. Også i hjemmekampen mod TTH Holstebro tabte REHH kampen i det sidste minut.

De 4 ekstra point var SÅ tæt på – men de står ikke på kontoen. Vi satser på, at Kristian Kristensens tropper evner at tackle situationen konstruktivt. For kampen mod SønderjyskE er en oplagt mulighed for at vise kvalitet i de afgørende minutter, når det hele skal afgøres.


/Lars L



Billetter til kampen kan købes i vores online billetsalg frem til kl. 17:30 på kampdagen → Billetsalg 
Dørsalget vil herefter være åbent, dog pålægges billetter købt i døren et gebyr på 15 kr. og der tages forbehold for udsolgte siddepladser.