Nu skal Slutspilpladsen forsvares! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
3. marts 2023

HC Midtjylland – Ribe-Esbjerg HH
27-28 (15-13)


10 min. før tid førte HC Midtjylland 25-21. Det var tydeligt at se, at REHH-spillerne har mange nederlag i bagagen efter jul. Blandt angriberne var det kun Elvar Ásgeirsson, der viste skudstyrke og stabilitet. Selv om Anders Thomsen prøvede alle mulige angrebskombinationer af.

10 min. senere kunne spillere, der havde kæmpet med kvaliteten - som fx Ágúst Björgvinsson og Marcus Mørk - juble sammen med holdet. Ágúst havde 3 vigtige redninger i den periode. Marcus stod bag de sidste to mål. Dels som målscorer og dels med en flot aflevering til Andreas Søgård, der var dagens spiller med 7/7.

Andreas Søgaard oplevede en svær match:

”Vi vidste godt, at vi kunne få problemer - men var også enige om, at vi skulle have de 2 point med hjem. HCM havde godt fat i os i deres angrebsspil - og vi stod også for fladt i forsvaret i første halvleg. Deres backs smed for mange stående skud ind. Vi kommer længere frem i anden halvleg, hvor vi også får holdt deres scoringer nede. Men hatten af for HCM’s flotte indsats hele kampen igennem. Hos os var det viljen mere end det flotte spil, der sendte pointene sydpå”.

Haubro sad endnu engang over med en skade. Det samme gjorde Ronnie Nicolaisen i målet. Marcus Dahlin var syg. Mathias Jørgensen og Sune Iversen var ligesom Søgaard på 100 %. Livsvigtig sejr! To point og tilbage på 8. pladsen.

Næste kamp er d. 16. marts i Ribe Fritidscenter kl. 18:30.


/Lars L


Målscorer:
Andreas Søgaard, 7

Elvar Ásgeirsson, 5
Mathias Jørgensen, 4
Marcus Mørk, 4
William Aar, 3
Sune Iversen, 2
Simon Birkefeldt, 2
Emil Grønbech, 1

Målvogtere:
Ágúst Elí Björgvinsson, 28,13%  (9/32)
Markus Howe Madsen, 50,00% (2/4)


De sidste fire kampe i grundspillet falder således:

Ribe-Esbjerg HH - SønderjyskE
D. 16. marts, kl. 18:30, Ribe Fritidscenter

Fredericia HK - Ribe-Esbjerg HH
D. 21. marts, kl. 18:30, thansen Arena

Ribe-Esbjerg HH - Aalborg Håndbold
D. 1. april, kl. 16:00, Blue Water Dokken

TTH Holstebro - Ribe-Esbjerg HH
D. 5. april, kl. 19:00, Gråkjær Arena

Billetsalget på hjemmebane åbner altid en uge før kampen lige her: shop.rehh.dk 

 



Foto: Photo-Andersen.dk