Nyberg kom på rundens hold | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
4. september 2015
Morten Nyberg (billedet) er kommet på rundens hold efter første runde i Boxer Herreligaen.
Baggrunden for Morten Nybergs vedkommende er Skive-kampen, som vi bekendt vandt med 12 mål, og hvor Morten Nyberg blev topscorer med otte mål samtidig med, at han lavede en række gode assist.
Rundens hold efter første spillerunde har følgende sammensætning:

Målvogter:             Tim Winkler, HC Midtjylland 5,31 MEP (1)

Venstre fløj:          Tobias Torpegaard Møller 3,40 MEP (1)

Venstre back:       Tobias Ellebæk, Mors-Thy Håndbold 4,07 MEP (1)

Playmaker:            Martin Lysdahl Hansen, HC Midtjylland 4,17 MEP (1)

Højre back:            Morten Nyberg, Ribe-Esbjerg HH 6,17 MEP (1)

Højre fløj:               Patrick Wiesmach Larsen, Team Tvis Holstebro 3,32 MEP (1)

Stregspiller:           Vignir Svarvarsson, HC Midtjylland 5,50 MEP (1)

Det er divisionsforeningen Håndbold, der sætter rundens hold på basis af en lang række statistiske oplysninger om de enkelte spillere. Tallene efter navnet er det antal point, den enkelte spiller har fået, mens tallet i parentes er det antal gange, spilleren har optrådt på rundens hold i denne turnering.

Foto: Elkjær Foto