Nye oplevelser på vej | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
12. marts 2017

Turneringsmæssigt e det en meget spændende tid, vi går i møde.

Slutspillet nærmer sig sin afgørelse, og det er staig usikkert, hvilke hold, der blive de sidste i slutspillet, og hvilke hold, der kommer i den kedelige mellemgruppe, der betyder tidlig sommerferie.

Vi har en spændende kamp tirsdag aften (14. marts) mod KIF Kolding København, og derefter følger en mindst lige så spændende kamp mod SønderjyskE i Blue Water Dokken i Esbjerg, inden vi møder Skanderborg Håndbold ude og slutter af mod BSV hjemme.

Som tilskuer kan man i hvert tilfælde ikke klage over manglende spænding, og underholdning sørger vi for på banen både under selve kampen og som optakt. Håndbold skal nemlig være en helhedsoplvelse, hvor rammerne omkring kampen lægger op til forhåbentlig god underholdning på banen.

Og rammerne var i orden, da vi i Invactor Ribe slog bundholdet Randers. Her løb måske kommende håndboldstjerner fra Ribe HK's mindste årgange ind sammen med ligaspillerne og var dermed med til at give en festlig optakt til kampen, som Mogens B.'s stemningsfyldte billede viser.