Opstartsprogram | Nyheder | REHH

25. juli 2017
Photo-Andersen.dk



Mandag den 24. juli blev sæsonen for alvor skudt i gang i Ribe-Esbjerg HH. 


Her blev der knoklet igennem på løbebanen udenfor og indenfor på håndboldbanen, hvor alle spillere fik mulighed for at vise hvad de kunne og man må sige, at der allerede fra start af er lagt en god bund for denne sæson.

Intensiteten er høj og man kan mærke på spillerne, at de er klar til en ny sæson.



I forberedelserne til den nye sæson har vi derfor planlagt nogle træningskampe.

Mandag den 7. august efter vi har trænet, tager vi turen til Hannover hvor vi skal møde Hannover i en træningskamp tirsdag den 8. august. Dagen efter går turen hjemover og vi vil sætte stor pris på, hvis I har lyst til at komme og bakke os op i vores første træningskamp i DK i sæson 17/18 torsdag den 10. august.

Her spiller vi i Skærbæk Kursus og Fritidscenter mod TM Tønder kl. 19:00.
Entré for voksne er 30 kr. og børn til og med 12 år kommer gratis ind.  

Her får I altså muligheden for at se vores ”nye” hold i aktion for første gang.

Torsdag den 17. august skal vi spille træningskamp mod Skive i Haverslev kl. 19:00, så hvis I er på disse kanter ved I hvad I kan bruge aftenen på.

Lørdag den 19. august kl. 16:00 spiller vi træningskamp mod Århus Håndbold i Århus i forbindelse med Kulturbyens arrangement ”Sport Tailgate 2017”, hvor Århus Håndbold, Århus United, Bakken Bears og AGF er gået sammen om at afholde en kæmpe sportsfestival, som løber over hele weekenden. Så til alle vores fans der er bosiddende i Århus, kom endelig i hallen til denne event og støt herrerne. – Og ser vi mon ”Svuppi Support” på lægterne igen? ?

 

Pokalkamp:

Fredag den 25. august spiller vi pokalkamp (Santander Cup) mod Skive i Skive kl. 20:00.

 

888Ligaen:

Fredag den 1. september starter vi 888Ligaen op igen. Den første kamp bliver ude mod HC Midtjylland kl. 18:30.

Torsdag den 7. september spiller vi sæsonens første hjemmekamp i 888Ligaen mod Skjern Håndbold kl. 19:30 i Blue Water Dokken.