Pokalfinale står for døren for U18 | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
13. marts 2017

Det ligger nu klart, at det bliver Århus Håndbold, UH Esbjergs U18 skal møde i pokalfinalen.

Kampen spilles på lørdag i Varde Fritidscenter, og det bliver ikke kun en pokalfinale men også kulminationen på en godhjertet rivalisering mellem de to hold, der siden U10 har givet hinanden et hav af finaler om danske mesterskaber og Jyske finaler.

Der venter publikum en håndboldoplevelse, når pokalfinalen fløjtes i gang. Begge hold kan spille teknisk men også tage grovfilen i brug forsvarsmæssigt, hvis der bliver behov herfor. Derfor forventes også en tæt kamp med århusianerne som svage favoritter.

De to finalister har mødt hinanden to gange i indeværende sæson, og holdene har begge vundet en kamp. Det interessente er, at begge sejre var 1-måls sejre og altså med mindst mulige margin.

UH Esbjerg slog Silkeborg-Voel med 34-27 på udebane i semifinalen, og Århus Håndbold ekspederede Fredericia-Trelde ud af pokalturneringen i deres indbyrdes semifinale.

Kampen spilles lørdag den 18. marts kl 18 i Varde Fritidscenter, hvor der fra kl 13 også er andre interessante kampe i U16 og U18 for drenge og piger.