REHH videre i Santander Cup med udesejr | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
14. august 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Torsdag aften spillede REHH holdet sig videre i Santander Cup, efter en resultatmæssig overbevisende sejr over 1. divisions holdet fra HC Midtjylland. Sejren blev på 26-35 efter en pausestilling på 14-14.

Åbningen på kampen blev HCM´s, der virkede skarpest indstillet hele vejen rundt. Helt fortjent bragte Midtjyderne sig i front med 7-2 efter 10 minutter, og tvang REHH til at tage en tidlig timeout med radikale ændringer i kølvandet.

Et lavere forsvar og en målvogterrokade rykkede momentet delvist over på REHH holdet, der stille og roligt arbejdede sig ind i kampen frem mod pausen. Herfra var udeholdet indstillet og spillede sig igennem de sidste 30 minutter med cifrene 12-21!

Cheftræner Kristian Kristensen var glad for det videre avancement, samt det faktum at holdet fik ændret en sløj periode til en god præstation.

"Vi sjuskede i starten og røg ind i en ond spiral, hvor tingene ikke lykkedes. Det er selvfølgelig langt fra optimalt. Omvendt skal vi også huske at kreditere HCM for at levere en god gang håndbold. Det lover godt for deres strid i toppen af 1. division.
Vi er videre og fik en kamp med noget ”på spil” i kroppen og det var skønt”
, udtaler Kristensen og sender store roser afsted til målvogter Rene Villadsen, der spillede 45 min på højt niveau.

Vi afventer nu lodtrækningen til 1/8-finalen, som skal afvikles senest d. 30/8.


Målscorer:
Rúnar Kárason, 6
Magnus Søndenå, 6
Nicolai Nygaard, 5
Miha Zvizej, 5
Jonas Larholm, 4
Besard Hakaj, 3
Mathias Jørgensen, 3
Lasse Uth, 2
Daniel Lund, 1