René Villadsen skifter til Ribe-Esbjerg HH | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
4. marts 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Ribe-Esbjerg HH har indgået en 2-årig aftale med målmanden, René Villadsen, der skifter fra Århus Håndbold. 

”Vi er glade for at kunne tilknytte en så rutineret målmand, der gennem årene har vist sit store potentiale i både ind- og udland i bl.a. den tyske Bundesliga. René er taktisk dygtig og meget stærk på igangsætning af kontrafasen. Vi får et stærkt makkerpar i ham og Søren Rasmussen”, udtaler bestyrelsesmedlem Johnny Nim.

René selv udtaler: ”Jeg glæder mig til at tilslutte mig det spændende projekt, der er startet i Ribe-Esbjerg HH. Efter en rigtig god snak med klubben har jeg en god fornemmelse af, at dette projekt er det helt rigtige for mig, da både jeg selv og klubben har store ambitioner om at skabe store resultater”.

René Villadsen mødte personligt op til VIP i Carlsberg Loungen

/Anette Knudsen
Administrationschef