REHH vandt i december over Skive. Udeholdets bedste spiller var den 20-årige playmaker Magnus Haubro med 5 mål og 2 assist.
Magnus er vokset op i Skanderborgs eliteakademi. Han fik debut på ligaholdet som 18-årig. Fast mand på ungdomslandsholdene – herunder til EM og VM. Magnus (1,95/95) får i denne sæson kamptræning på liganiveau i Skive, der med rette har ry for at give unge talenter plads til at udvikle sig. Det er hidtil blevet til 45 mål og 24 assist i 14 kampe.
Cheftræner Anders Thomsen har fulgt Magnus Haubro helt tilbage fra ungdomsårene og har store forventninger:
”Magnus’ talent var allerede dengang tydeligt. Udviklingen i Skive har bare bekræftet det. Vi får en spiller, der kan gå ind på flere positioner i bagkæden. Han er både skud- og duelstærk – og har samtidig et godt blik for medspillerne. Magnus er tovejs-spiller med markante styrker både offensivt og defensivt”.
Magnus glæder sig til at blive en del af miljøet og projektet i REHH:
”Jeg ser Ribe-Esbjerg HH som det helt rigtige skridt på nuværende tidspunkt i min videre udvikling”.
Ribe-Esbjerg HH og Magnus Haubro har indgået en 2-årig aftale 2022-24.
Claus V. Madsen
Direktør
Facebook
Twitter
Instagram