Ribe-Esbjerg HH KOM, SÅ og SEJREDE! 30-27 over GOG (15-13) - Kampens spiller kunne også have været Jesper Lindgren! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
26. februar 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Andreas Haagen blev fortjent kåret til kampens spiller. Men det kunne også have været forsvarets fighter nr. 1: Jesper Lindgren. Det er altid målmænd og målscorere, der får overskrifterne. Men for undertegnede blev kampen også vundet af et forsvarspil, som Anders Thomsen og spillerne fortjener alt mulig ros for. Ikke mindst vores sympatiske og seriøse svenske forsvarsfighter Jesper Lindgren, der igennem sæsonen i stigende grad er vokset med ansvaret.

Det var også en tilfreds Jesper Lindgren, der evaluerede kampen:

”Vi ved, at vi er oppe mod et virkeligt godt tophold med superspillere. Vi bliver nødt til at agere på en anden måde, end de forventer. Og sammen med en fantastisk fight af drengene tror jeg, at vi på den måde fik lammet deres skytter. Og ikke mindst Morten Olsen, der kørte sur i det. Vi agerer og de kommer til at reagere. Det vinder vi på. Det var skønt at stå sammen med drengene i forsvaret i dag,”

Det er 10 år siden, at REHH rykkede op i ligaen. Det blev én af de kampe vi husker! Vi glæder os til at tage imod sidste sæsons nr. 2, Bjerringbro-Silkeborg, tirsdag aften i Ribe Fritidscenter.


/Lars L


Målscorer:
Jonas Larholm, 6
Torben Petersen, 5
William Aar, 5
Jonatan Mollerup, 4
Mathias Jørgensen, 2
Marcus Mørk, 2
Miha Zvizej, 2
Jonas Hald, 2
Jesper Lindgren, 1
Søren Rasmussen, 1

Man Of The Match - sponsoreret af Butcher
Andreas Haagen - personligt sponsoreret af Ugeavisen Esbjerg

Match Partner
Sønderjysk Forsikring

Bold Partner
Moldow


Billetsalget til kampen mod Bjerringbro-Silkeborg, tirsdag d. 1 marts kl. 18:30, er i fuld gang og vi håber på at få alle med på lægterne! Kom og bak op om herrerne og hjælp dem til endnu en sejr - Køb billet lige her → Billetsalg

Tirsdag d. 1 marts. åbner vi billetsalget til vores kamp mod Skjern, som løber af stablen d. 8. marts kl. 20:00 i Blue Water Dokken - dette er en tv-kamp, men vi opfordrer alle i omegnen til at komme i hallen og skabe gode rammer for herrerne.