Ribe-Esbjerg HH skal indhente Lemvig! - REHH spiller i Lemvig Idræts-& Kulturcenter den 12. november kl. 19.30 | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
10. november 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Virkeligheden efter 9 ud af de 28 kampe i grundspillet: Lemvig-Thyborøn har 8 point – REHH 6 point. Derfor er målsætningen klokkeklar: Lemvig skal indhentes – også selvom kampen spilles på udebane.

Der er grund til at rose de nordvestjyske værter, der med ét af ligaens lave budgetter har præsteret flot. Bagkæden med Thymann, Spanggaard og Damgaard – suppleret af Jon Smith - præsterer i alle kampe. Og fløjen Jesper Kokholm er med mange straffemål blandt ligaens mest scorende. Der fightes klogt i forsvaret og REHH får intet forærende.

REHH har i de sidste mange kampe været ramt af sygdom og skader hos nøglespillere fra start-7’eren. Der har ikke været mulighed for kontinuitet til træning og kampe. Med den lange kamppause er der håb om, at REHH for første gang i mange uger kan møde op med en frisk trup.

Cheftræner Kristian Kristensen og spillerne ved udmærket, hvad det handler om i Lemvig: Efter kampen skal de 2 hold stå lige på pointtavlen.


/Lars L


Kampen mod Lemvig-Thyborøn kan følges på Tophåndbold via linket her → Livescore 

Næste kamp på hjemmebane foregår i Blue Water Dokken, d. 20 november kl. 16:00, hvor vi byder Aalborg Håndbold indenfor.

Billetsalget hertil åbner d. 12 november kl. 09:00.
- Ønsker man plads ved Fanklubben henvises der til C3.