Sejr over ligakonkurrenterne fra Mors-Thy | Nyheder | REHH

Anette Knudsen
22. januar 2019

Mandag aften spillede REHH træningskamp i Herning mod Mors-Thy Håndbold.

Efter en noget svingende indsats, hvor forskellen på første og anden halvleg var som nat og dag, lykkedes det REHH at hive en et-målsejr i land på 26-25. Hvor der ikke var ret meget der fungerede i første halvleg, som endte med en føring på 15-8 til Mors-Thy, lykkedes det meste i anden halvleg. Flot forsvarsspil, fine kontraangreb og angrebsåbninger og afslutninger med omtanke gjorde udslaget, og REHH kravlede støt og roligt tættere og tættere på, som de sidste 30 minutter skred frem. Holdet nåede endda at komme foran 26-24, inden Mors Thy reducerede. Ikke nogen drømmeindsats, men trods alt en sejr. Og den slags kan man altid bruge.

/Sune Agerschou