Skansen lever op til sit navn! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
4. november 2022
SønderjyskE vs Ribe-Esbjerg HH - lørdag d. 5. november kl. 16:00

SønderjyskE har en stærk og sammenspillet bagkæde. De er blevet forstærket op til sæsonen i bagkæden, på stregen og på målmandsposten. De rækker helt forståeligt ud efter pladsen i Slutspillet. Men er alligevel kommet haltende fra start.

Anders Thomsen ved godt, at der venter en svær opgave i Skansen, hvor de 2000 tilskuere bakker hjemmeholdet flot op:

“De møder op med en parade af klassespillere med både international- og landsholdserfaring. Vi skal holde skarpt øje med deres store profil, franske Noah Gaudin. Han er ofte forskellen på succes eller fiasko for hjemmeholdet.

Vi har forberedt os med respekt for de sønderjyske kvaliteter. Men også med troen på, at vi har kvalitet nok i spillet - og en bredere trup - der selv i den intense kulisse i Skansen, vil kunne udfordre dem i kampen om de vigtige point.”

Der kører en bus afsted med REHH-tilhængere. Så hver god REHH-aktion bliver bakket op.


/Lars L


Kampen mod SønderjyskE kan ses i Broager Sparekassen Skansen eller følges via Tophåndbold Livescore på deres hjemmeside og i appen

Næste hjemmekamp er i Blue Water Dokken d. 9. november, hvor vi møder Fredericia HK kl. 18:30

Der er fri entré til denne kamp, takket være vores samarbejdspartnere Skiltefabrikken.nu og Arkitektfirmaet Rudolf Lolk

Hent din fribillet lige her → Billetsalg






Foto: Photo-Andersen.dk