Sommeraften, håndbold, sejr og pølser | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
10. september 2016


Fredag aften blev på alle måder en god aften i og foran Invactor Arena i Ribe.
Inde vandt REHH med 28-27 i Santander Cup over Århus Håndbold, og ude vandt Jønne med nogle gode, ristede pølser fra grill'en.
Forud for kampen havde Jønne sørget for, at REHH's sponsorer og samarbejdspartnere kunne få sulten stillet med nogle lækre grillede pølser, og den mulighed var der mange, der benyttede sig af i det pragtfulde efterårsvejr. Og, som en sagde, hvis dette er efterår, så vil jeg gerne have efterår.