Tak til Ronnie | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
4. maj 2015
En af vores dygtige og meget markante spillere, Ronnie Mathiasen, har nu valgt at fortsætte sin håndboldkarriere i Odder.

- Ronnie har haft en alvorlig korsbåndsskade sidste forår. Det har været en lang kamp for at komme tilbage,  og det er en helt naturlig proces for at komme ind i rytmen. Det er gået godt, kan vi se i træningslokalet. Men med så lang en skadespause er der andre, der spiller på ens plads, og så kan det være svært igen at få den spilletid, som man føler sig berettiget til, siger sportschef Sune Agerschou.

- Derfor er det sådan, at Ronnie har valgt at skifte til Odder i 1. division, og vi siger en meget stor tak til Ronnie for de fire år, han har været i klubben.

- Jeg vil vove den påstand, at uden Ronnie var vi ikke rykket op i ligaen, og også i de første sæsoner i ligaen var han en meget markant faktor på holdet.

- Ronnie har evnen som tovejs spiller og kan præstere både forsvar og angreb. Som venstre back er han også meget scenevant på højre backs position, og det er en meget erfaring spiller, Odder får.

Sune Agerschou slutter: - Vi siger tak herfra og held og lykke til Ronnie der, hvor han nu skal bruge sin tid på hånboldbanen.