TV2 sender fra U20-kampe med Lasse | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
1. august 2016
U20-landsholdet er videre til mellemrunden ved EM i Kolding og Vamdrup. Og dermed kan vores egen Lasse Nikolajsen se frem til nogle flere, spændende kampe.
Holdet har indtil nu gjort det rigtig flot, og Lasse Nikolajsen har været flittig gæst på måltavlen med to og tre mål per indledende kamp.
U20 består af helt unge spillere, der for nogles vedkommende er ligaspillere, for andre er perifært inde omkring ligaen, og for de sidstes vedkommende spiller i 1. division. Det er altså fremtidens håndboldstjerner, der er med her.
I erkendelse af det, har TV2 Sport besluttet at sende Danmarks to næste kampe direkte i TV.
Det er kampen i morgen, tirsdag den 2. august, mod Tyskland, og kampen onsdag den 3. august mod Kroatien. Begge kampe kan ses fra klokken 19.50.