U18spiller i 1. division | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
4. september 2016
UH Esbjergs U18-hold spiller i landets bedste række.
Holdet besejrede i to kampe søndag henholdsvis Skjern og Team Vestjylland, og som vinder af puljen er UH Esbjerg dermed placeret i 1. division
Skjern blev slået med 24-23 efter UH Esbjerg havde ført ved pausen med 13-9 og været foran med 23-19 fem minutter før tid. At der overhovedet blev spænding i den kamp skyldtes nogle meget besynderlige kendelser fra dommerne i kampens døende minutter. Bl.a. fik Jacob Zøhner med 55 sekunder tilbage et rødt kort for at lave spilstop mod Skjern. Dommerne påberåbte sig den nye regel om spilstop indenfor de sidste 30 sekunder, men tidtageruret viste altså 55 sekunder tilbage.
De to hold fulgtes til 4-4, hvorefter UH Esbjerg tog teten og kom på 7-4. Herefter kontrollerede UH Esbjerg kampen.
Team Vestjylland blev slået med 26-14 i en kamp, der var afgjort efter første halvleg, hvor UH Esbjerg førte med ti mål.
Kampene i Guldager blev set af omkring 200 tilskuere.