Udbytterig træningslejr på Bornholm | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
31. juli 2021

REHH-holdet er netop vendt retur fra træningslejren, hvor basen var Rønne Kaserne. Formålet med turen var bl.a., at få rystet spillerne sammen. Herudover blev der trænet og spillet en træningskamp mod svenske Ystad IFK.

  

Til teamudviklingen havde vi allieret os med to kompetente personer, Peter Flade og Steen Broen Møller, hvilket var en god investering iflg. træner Kristian Kristensen.

"Da vi er 11 nye spillere, der skal agere sammen, siger det sig selv at relationerne skal styrkes, inden det for alvor går i gang. Vi fik som gruppe samlet os og har nu en rum tid til at fastholde og udvikle de elementer, der skal støtte op omkring vores kommende målsætninger. Vi vil i slutspillet, men hvordan vi kommer dertil er i sagen mere interessant for vores gruppe pt. Og det er den proces der kører i ”motorrummet” ved siden af vores træning og kamp", udtaler Kristian Kristensen.

Træningskampen mod Ystad IFK blev vundet med 34-27 (19-12) efter en ganske fin præstation med plads til at få alle spillere i gang.

Der venter nu yderligere to træningskampe for truppen: Mandag møder vi Skjern kl. 18:00 i Lalandia (Billund) og onsdag kl. 17:00 i Guldager Idrætscenter byder vi velkommen til Skanderborg.