Velfortjent hyggesøndag | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
16. oktober 2019

Dagen derpå efter den flotte sejr over Bjerringbro-Silkeborg var der arrangeret familiedag. Et tiltag som REHH for første gang har fået stablet på benene i samarbejde med Legeborgen Varde – og det bliver forhåbentlig ikke sidste gang.

Her tilbragte REHH’s spillere og ansatte sammen med deres familie et par hyggelige timer, hvor både børn og barnlige sjæle hyggede sig med de mange spillemaskiner, hoppeborge, bordtennis, Play Station og masser af andre sjove aktiviteter. Der kom sved på panden hos flere efter de mange ture op og ned ad rutsjebanen, hvor selv REHH formand Holger Refslund susede afsted. En succesfuld dag som det var svært at få børnene med hjem fra!

Stemningsbilleder fra dagen kan ses herunder.

/Anette Knudsen

  
 
 

Provianten under de mange strabadser havde Højvangs Bageri sørget for i form af lækre sandwich og chokoladekage.